søndag den 8. maj 2011

Digitale spil

Mandag 02/05-2011
I dag eksperimenterede vi med de forskellige spil for, at få primære spiloplevelser. Der var spil som Baldurs gate og The Sims til computer, angry birds og cute the rope til Ipaden, bevægelses spil til Ps3 og wii og lign. som vi i de forskellige grupper skulle prøve ad. Spil er = Gameplay, helheden af det, spilleren møder i spillet. Spillets måde at holde spillerens interesse fanget på. Overordnet er spilstrukturen for alle spil: Mål/delmål – forhindringer – ressourcer – konsekvens. Spil er opbygget af mange slags genre og undergenre f.eks. sportsspil, strategispil, rollespil, bevægelsesspil (kan have stor effekt i motorisk træning/genoptræning), simulationsspil, klassiskspil, partyspil (fokus fra skærmen til stuen og ud mellem spillerne) osv. Disse spil kan inddeles i 4 forskellige kategorier såsom Action, Adventure, Strategi, Simulation. I action handler det typisk om en kamp/fysisk drama, hvor spilleren er en helt, der bekæmper modstandere. Derfor er det vigtigt i action, at have hurtige reflekser både motorisk og mentalt, præcision og mestring af teknologien. Hvorimod i adventure handler spillet om at spilleren/spillets hovedperson skal opklare et mysterium og undervejs samle oplysninger/spor og derved løse evt. gåder el. lign. Her er det vigtigt, at have en logisk tænkning, at kunne samle og kombinere spor, og dertil have tålmodighed. Hvorimod i strategispil handler det om, at spilleren styrer en hær eller et samfund (fra oven), økonomiserer med ressourcer og bruger enheder strategisk. Derfor er det vigtigt at kunne have et overblik, hvis man f.eks. skal spille et spil som Heroes eller noget lign der kræver overblik, prioritering eller analyse. Til sidst handler simulations spil om, at kunne styre komplicerede fartøjer eller figurernes handlinger og besvare deres behov, en oplevelse af, at man selv styrer spillet.
Spil handler i den grad om edutaintment, leg og læring. Spil er lavet for at lære børn noget specifikt, for at gøre det sjovt og dermed lettere at lære. Når der i spil er løbende og relevante feedback, eller realistiske mål for aktiviteten, kan man fremme en tilstand der kaldes flow (Csikszenmihalyi), som rummer et særligt læringspotentiale for børn når de oplever at de i den aktuelle aktivitet er positivt fokuserede og fuldt koncentrerede. Derfor passer spil perfekt ind når man taler om formalisering af uformelle læreprocesser, da det åbner en masse muligheder for læring og kompetencer hos børn, såsom fællesskaber eller når børn omgås i samme rum når de spiller til en vist grad.  


PEGI – Pan European Game information/ aldersmærkning af spillere:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar